Emne om luft:

Emne om luft planlagt ud fra Inquiry:


PLANLÆGNING AF EMNE:

1. Hvad ved børnene om luft? ( Jeg kan evt. stille spørgsmål som: Hvad er luft?
    Kan man se det? Kan man mærke det? Hvad kan man bruge det til?)

2. Hvad vækker undren? (Jeg ligger nogle ting frem bla. sugerør og bordtennisbolde og
    observerer børnene. Jeg griber et spørgsmål eller en undren, som vi kan undersøge)

3. Vi reflekterer

4. Vi opstiller en hypotese

5. Vi undersøger

6. Konklusion



GENNEMFØRELSE AF EMNE:

Jeg havde følgende ting klar, men de lå ikke fremme:

bordtennisbolde
almindelige sugerør
lange sugerør
balloner
sæbebobler


Jeg havde fire børn med, vi sad ved et bord i et rum for os selv.

1. Jeg startede med, at spørge børnene - Hvad er luft? 
    De svarede: luft er koldt, luft gør, at man kan trække vejret, man får frisk luft
    udenfor mm.

    Derefter spurgte jeg - Hvad kan man bruge luft til?
    De svarede: Til at flyve, luft kan tørre sand, blæsten kan skubbe til én mm.

2. Jeg lagde herefter bordtennis bolde og almindelige sugerør frem i en hulahopring
    på bordet uden at sige noget.


   

   

Børnene gik straks i gang med at lege og

eksperimentere.

Børnene spurgte, udviklede legen, afprøvede og jeg lagde nye ting frem.

 

 

Det var også sjovt, at puste sæbebobler:

 

 

Til sidst lagde jeg nogle meget lange sugerør frem. Børnene blev meget begejstrede og Luca råbte: Nu kan vi puste boldene hurtigere væk!


3. Jeg valgte, at reflektere over dette sammen med børnene. Vi snakkede om, om
    de troede, man kunne puste boldene hurtigere væk med det lange sugerør i forhold til
    med det almindelige sugerør. De var enige om, at det kunne man. De var også helt
    enige om og meget sikre på, at det kunne man, fordi det var langt!

4. Vores hypotese var:
    Man kan puste bordtennisbolden hurtigere væk med det længste sugerør.

5. Børnene ville undersøge dette ved, at to af dem lagde sig på gulvet og pustede med
    helholdsvis et langt og et kort sugerør og de to andre holdt øje. Da de afprøvede dette,
    fløj boldene i hver sin retning. De blev enige om, at de måtte bygge en bane og løb
    afsted for at hente klodser. Børnene var meget ivrige og diskuterede, hvordan banen
    skulle være. De samarbejdede virkelig godt.

6. Børnene konkluderede hurtigt selv - man kan puste bolden hurtigst væk med det korte
    sugerør, fordi det andet er for langt!!

   
    Vi afprøvede flere gange og på flere måder og blev enige om, at det også kom an på,
     hvor hårdt man puster.

    Svaret blev ikke helt klart for os, men børnene fik en fornemmelse af, at lave et
    eksperiment og at der kan være mange forskellige ting, der spiller ind på udfaldet.



Inden jeg gik i gang med emnet om luft, lavede jeg følgende SMITTEMODEL:



Sammenhæng:
Jeg har planlagt dette forløb i forbindelse med min uddannelse til scienceambassadør. Jeg skal planlægge og gennemføre et forløb ud fra en teori, INQUIRY. Desuden er et af punkterne i vores læreplan i Daginstitutionen Ådalsparken, natur og naturfænomener og dette emne har vi ekstra fokus på i perioden 01.04.16 - 24.06.16.

Mål:
Jeg vil opnå at give børnene:
- viden om luft
- oplevelsen af glæden ved at undersøge og eksperimentere
- mulighed for at øve sig i at iagttage, undres og eksperimentere
- lyst til at eksperimentere med andre ting
- oplevelsen af at arbejde sammen i en gruppe og at opnå noget sammen
- øvelse i at diskutere (sige sin mening, lytte til andres ideer mm.)

Inklusion:
Jeg har overblik over børnegruppen og støtter og guider, hvis det enkelte barn har brug for hjælp. Jeg "hjælper" dem i eventuelle diskussioner og sørger for, at alle bliver hørt og får sagt sin mening.

Tegn:
Jeg er på vej mod målene, hvis:
- børnene er opmærksomme og nysgerrige
- børnene fortæller andre børn, pædagoger eller deres forældre om emnet bagefter
- jeg efterfølgende oplever, at de eksperimenterer
- jeg ser, de samarbejder og lytter til hinandens ideer

Tiltag:
Jeg vil arbejde med emnet luft med en gruppe på 4 børn. Emnet strækker sig over en formiddag, men kan senere udbygges. Jeg planlægger flg. proces ud fra en INQUIRY tilgang:

1. Hvad ved børnene?
2. Hvad vækker deres undren?
3. Refleksion
4. Opstille en hypotese
5. Undersøgelse
6. Konklusion

Evaluering:
Jeg vil et par dage efter emnet vise børnene billederne af dem på min blog og snakke med dem om emnet og derudfra høre, hvad de kan huske. Jeg vil også observere, om de eksperimenterer videre i deres egne lege. Ligeledes vil jeg spørge børnenes forældre og mine kollegaer om børnene har fortalt dem om, hvad vi har lavet. På længere sigt og når vi har øvet det flere gange, vil jeg observere, om børnene lærer, at diskutere med hinanden (sige deres mening, lytte til de andre mm.)

Noter fra undervisningen:

5. undervisningsdag på scienceambassadøruddannelsen:

Vi startede med en frisk tur til vadehavet - forårsvejret viste sig fra sin kølige side. Vadehavet er et lavvandet område, der strækker sig fra Blåvandshuk og sydpå langs Tysklands vestkyst til Holland.

Vadehavet er bla. kendetegnet ved den store påvirkning af tidevandet. Da vi kom til stranden kl. 9.00, var det højvandet, men vandet var ved at trække sig tilbage. Tidevandet skyldes kort fortalt månens tiltrækningskraft. Vadehavet har et rigt dyr og planterliv. Disse dyr og planter er tilpasset miljøet og kan bla. tåle at være skiftevis dækket af vand og tørlagt.

Den danske del af Vadehavet blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014. Verdensarvsområder er bestemte steder, som UNESCO har erklæret bevaringsværdige og målet er at beskytte disse steder, fordi de har enestående betydning og betragtes som vores allesammens fællesarv.

I vandet fandt vi:

ribbegople
sandmusling
østersømusling
slikkrebs
strandkrabbe
børsteorm
blåmusling
hjertemusling
rur
hestereje
pungreje
tangloppe
østers
sandorm




Bagefter snakkede vi om, hvorfor det er vigtigt, at arbejde med naturen med børn:

- Naturoplevelser kan have betydning for selvforståelsen og livsanskuelsen.
- Naturoplevelser kan give mulighed for konkrete erfaringer med hensigtsmæssig
  omgang med vores omgivelser.
- Naturoplevelser kan give en dyb følelse af, at alting hænger sammen.
- Naturen virker beroligende (den "vil" os ikke noget)
- Børn kan på længere sigt være med til, at udvikle løsninger på miljøproblemer.
- Kulturændring: børn oplever ikke naturen med deres forældre så meget mere.

Med "Galaksen" på Midtgård:

Idag havde Sabina, Helle, Rikke og jeg fået lov at følge en gruppe børn og voksne fra Galaksen en dag på Midtgård, hvor de deltager i et køkkenhaveprojekt. Idag drejede det sig dog ikke om køkkenhaven, men derimod om en spændende tur til et vandhul for at finde frø/tudseæg og haletudser samt kigge på smådyr.

På denne tur har jeg observeret hvordan naturvejlederne, Signe og Fie fra Midtgård arbejdede med børnene med fokus på deres rolle og børnenes opmærksomhed:

Da børnene ankom til søen, skulle de sætte sig ned i græsset og Fie fortalte dem, hvad de skulle lave. Imens Fie fortalte fangede hun børnenes opmærksomhed ved at vise dem en plastikfrø, vise dem billeder og lade dem røre ved frøæg, der lå i græsset. Hun stillede børnene forskellige spørgsmål om dyrene og var meget anerkendende overfor børnenes svar. Da børnene begyndte at miste fokus, delte hun dem i to hold - det ene hold skulle fange smådyr på land og det andet hold skulle fiske i vandet.

Jeg fulgte først med det hold, der skulle finde smådyr på land:

Her startede Signe med, at snakke lidt med børnene om smådyr og vise dem en bestemmelsesdug. Der var to børn, der fik et mikroskop i hånden imens, dette var de meget optaget af og hørte derfor ikke rigtigt, hvad hun sagde. Gruppen startede med at lede efter dyr. Dette fungerede godt, da Signe ledte sammen med børnene, guidede dem og oplevede sammen med dem. Ind imellem så jeg børn, der ledte lidt efter dyr alene. De gik omkring og vidste ikke helt hvad de skulle, et af børnene sagde:"jeg kan ikke finde noget" uden egentlig at prøve. Børnene var meget opmærksomme om Signe, der viste interesse og engagement for at finde smådyr. Børnene var interesserede i at iagttage de dyr, de fandt, men viste ikke så stor interesse for bestemmelsesdugen.

Bagefter gik gruppen til vandhullet:

Signe prøvede, at få børnene til at iagttage dyrene på bestemmelsesdugen og dyr, som den anden gruppe som fanget - hvor mange ben har den? har den øjne? hvordan er den at røre ved? Børnene var opmærksomme. Da en dreng spurgte:"hvornår skal vi igang?", gik de igang med at fiske. De fleste børn var optaget af, at fiske med deres net. Der kom en af de andre pædagoger og viste børnene en frø. De puttede den i mikroskopet og studerede den, og snakkede bla. om hvordan den mon ligger, når den sover? Da de slap frøen fri, hoppede den afsted, de kiggede på den og Signe spurgte børnene, om de kunne hoppe som frøen, hvilket de syntes var sjovt.


Reflektioner:

Børnene viste tydeligt, når den voksne havde snakket længe nok og de voksne på denne tur, var gode til at opfange disse signaler og stoppede inden børnene faldt fra. Der var stor forskel på børnenes opmærksomhed og dermed læring, når de var sammen med en voksen, der satte igang, guidede, henledte opmærksomheden på spændende ting og viste engagement end når de gik for sig selv og oplevede naturen. Børnene på denne tur gik dog kun kortvarigt selv og søgte derefter hen til de voksne igen. Signe og Fie var gode til, at øve børnene i at iagttage dyrene og børnene kunne godt lide, at svare på deres spørgsmål. Børnene syntes, det var spændende at bruge redskaber som mikroskop og fiskenet og de var opmærksomme i lang tid. De synes også, det var sjovt, at hoppe som en frø og opmærksomheden blev fanget igen.

Børnene på denne tur har opnået læring om naturfænomener og oplevet glæden ved naturen, de har samarbejdet, ventet på tur, lyttet til hinanden mm. (social udvikling), de har gået tur, gået i ujævnt terræn, hoppet som frøer mm. (motorisk udvikling), de har lært mange nye naturfaglige udtryk (sproglig udvikling) og de har været en del af en gruppe, de er blevet lyttet til og anerkendt, nogle af dem har overskredet nogle grænser, ved bla. at røre ved dyrene mm. (personlig udvikling).



Efter turen til vandhullet spiste vi madpakker og var derefter rundt og se alle dyrene, vi så bla. et gedekid, der skulle have sutteflaske og vi så kyllinger, der var ved at udklække i en rugemaskine. Vi sluttede at med at se børnenes køkkenhaver, hvor radiserne var begyndt at spire. En god og lærerig dag for alle på Midtgård.

Noter fra undervisningen:

4. undervisningsdag på scienceambassadøruddannelsen:

Idag har vi bla. snakket om muligheder og udfordringer som scienceambassadør ifht. at få involveret sine kollagaer.

Mulighederne kan være:

Tabulex (kommunikation, ideudveksling mm.)
Arbejdet med børn og science kan gøres simpelt og samtidig give læring
Samarbejde med naturfagsvejledere fra skolen i området
Man kan inkludere mange læreplanstemaer i et scienceemne

Udfordringerne kan være:

Manglende tid
At få nye ideer
Manglende interesse fra kollegaer
Økonomi
Manglende forståelse for, hvad science er og hvordan vi kan arbejde med det
Forventningsafstemning

Planlægning og afholdelse af forløb om bænkebidere.

Planlægning af forløb om bænkebidere:


Jeg vil starte med, at søge viden om bænkebidere, så jeg selv ved noget inden vi starter. Jeg vil arbejde med en gruppe på 4 børn på 4 år og jeg vil sørge for, at vi har tid og ro. Jeg har valgt emnet bænkebidere, fordi børnene kan finde dem på legepladsen og jeg oplever, at de synes, de er spændende og målet er, at de skal have viden om dyret igennem egne iagttagelser.

Inden jeg henter børnene, har jeg flg. klar:

beholder til bænkebiderne, som vi kan tage med ud
Ipad
tegnepapir og farver


Når børnene er samlet, starter vi med, at snakke om, hvad vi skal og jeg finder ud af, om de allesammen ved, hvad en bænkebider er. Derefter går vi ud og samler bænkebidere på legepladsen.

Bagefter går vi ind og iagttager dem - Hvad kan de? Hvad farve har de? Hvor mange ben har de? osv.
Jeg vil holde mig lidt i baggrunden og lytte til, hvad børnene kommer frem til og skrive det ned, så vi kan læse det sammen til sidst. Efter børnene har iagttaget bænkebiderne, kan vi evt. søge viden på internettet.


Til sidst vil jeg gennemgå børnenes iagttagelser med dem og de skal derudfra tegne en bænkebider.





Afholdelse af forløb:


Vi startede med, at sætte os ved et bord, og jeg fortalte drengene om, hvad vi skulle lave sammen.

De havde flg. at fortælle om bænkebidere:

- de har krabbemund
- de bor i træ og spiser træ
- de er sorte

- jeg ved ikke, hvordan de ser ud
- de lever i hvert fald på land
- de skal have vand, træ og græs

Ovenstående var børnenes viden, inden vi fandt
bænkebidere og iagttog dem.


Vi gik derefter ud på legepladsen og ledte efter
bænkebidere. Drengene ledte ihærdigt og vi fandt mange, som vi tog med ind. Indenfor blev bænkebiderne grundigt undersøgt. Efter at have rørt ved dem, snakket om dem og kigget på dem, kunne børnene fortælle:

- de er grå
- de kravler på råddent træ
- de har en unge
- de har små ben, så de kan kravle
- de kan ligge, som om de er døde
- de kan løbe hurtigt
- de har 14 ben
- de lever under visne blade
- de har 2 antenner foran


Evaluering:

I dag ville jeg afprøve, hvordan børnene kunne iagttage dyrene. Jeg synes, de havde mange gode betragtninger om bænkebidere. De var meget optaget af, at undersøge dem og de ville gerne vide en masse om dem. Jeg synes, det fungerede godt, at børnene skulle bruge tid på, at iagttage dyrene og se efter forskellige detaljer, egenskaber mm. Jeg tror, de husker det bedre, ved selv at have observeret det.

De havde en masse spørgsmål, vi kan arbejde videre med en anden dag, f.eks. Drikker de vand? Hvad spiser de? Er der dyr, der spiser bænkebidere? Vi kan undersøge og afprøve disse ting bla. ved hjælp af præferenceforsøg, og når vi ved mere kan vi indrette et terrarium til bænkebidere.



Efter vores iagttagelser, har Luca på 4 år, tegnet en bænkebider:

Noter fra undervisningen:

3. undervisningsdag dag på scienceambassadøruddannelsen:


Undervisningen idag har handlet om hvirvelløse dyr. Der findes 1 million beskrevne insektarter i verden, men man mener, at der findes ca. 30 gange så mange.

Der er tendens til, at vi i vores arbejde med børn har fokus på større dyr, selvom de hvirvelløse dyr findes overalt og børnene støder på dem ofte f.eks. på legepladsen.


I det pædagogiske arbejde med de hvirvelløse dyr er det bl.a. vigtigt:

- at vi planlægger, søger viden, har redskaber mm.
- at børnene får lov at være aktive
- at vi undersøger, hvad børnene ved, om dyrene i forvejen, inden vi går igang
- at vi er opmærksomme på, hvordan vi formidler tingene til børnene,
  f.eks ikke bruger for lange forklaringer
- at vi sætter de naturfaglige begreber på, så børnene lærer dem.
- at vi har tid og ro og at børnegruppen ikke er for stor


Det vigtigste er ikke, at pædagogen har stor viden. Pædagogens tilgang til arbejdet med dyrene er vigtigere.


Når man har indsamlet forskellige dyr, er det en god ide, at kigge på dem sammen med børnene og lære børnene, at iagttage dem, istedet for kun at have fokus på, hvad de hedder - f.eks. hvordan ser den ud?, hvor mange ben har den? osv. på den måde lærer børnene mere om dyret, Man kan også sammenligne dyrene og på den måde lære børnene begyndende kategorisering. Når man iagttager dyrene sammen med børnene, kan man prøve, at få dem til at diskutere dyrene og derudfra danne hypoteser, som man kan undersøge sammen. Hvis de ikke selv får gang i snakken, kan man hjælpe dem på vej - hvad mon den spiser? har den ben? hvorfor en er mon hurtigst?

I arbejdet med de indsamlede dyr kan man lave forskellige præferenceforsøg. Man kan undersøge om de bedst kan lide lys eller mørke, vådt eller tørt og hvad de bedst kan lide at spise mm. Når man har undersøgt dette sammen med børnene, kan man indrette sit terrarium ud derudfra.

Planlægning og afholdelse af forløb i Daginstitutionen Ådalsparken.

Planlægning og afholdelse af forløb i Daginstitutionen Ådalsparken planlagt udfra "concept cartoons":


Concept cartoons er udviklet af engelske forskere og er kort fortalt et læringsmateriale, som kan bruges til at arbejde med naturvidenskab med børn. I dette læringsmateriale bruges bla. billeder, som viser forskellige hypoteser om, hvad der kan ske i en given situation. Ud fra disse billeder kan man snakke med børnene om, hvad de tror der sker og derefter afprøve det.

Vi arbejder ud fra et billede, der viser tre børn, der sidder ved en sø. En af børnene har en lille båd. Det ene barn siger:"Lad ikke båden sejle for langt ud. Den vil synke på det dybe vand". Det andet barn siger:"Nej, den vil ikke - den vil flyde bedre på dybt vand" og det tredje barn siger:"Jeg tror ikke det gør nogen forskel".

Vi, Rikke, Sabina og Helle, vil arbejde med seks børn på 4 år i en eller to formiddage.

Projekt planlægning:

Vi starter med en begrebsafklaring, hvor vi undersøger om børnene kender begreberne flyde/synke og dybde. Det gør vi, ved at have to glaskåle, den ene med en sten i bunden og den anden med en korkprop, ved at hælde vand i, viser vi børnene, hvad ordene betyder og sætter samtidig ord på, f.eks. "se det bliver dybere og dybere". På den måde lærer børnene begreberne, dvs. ved at få det vist og samtidig høre den voksne bruge ordene og vi er sikre på, at alle børnene kender begreberne inden vi starter.

Herefter lægger vi forskellige genstande frem og snakker med børnene om de tror, de synker eller flyder og afprøver det.

Børnene får nu billedet at se. Vi snakker med børnene om billedet, både om hvad de tror, der sker og om hvordan, vi kan afprøve det. Vores ide er, at vi graver et hul i sandkassen, som bliver dybere på midten, lægger en presenning i bunden, fylder vand i og afprøver det sammen med børnene. Når vi skal grave, vil vi gerne vise børnene udtryk som dybde og længde, f.eks vil vi sige til børnene, at hullet skal være så dybt på midten, at det når et af børnene til knæene og at hullet skal være lige så langt som et af børnene. Hvis børnene har andre ideer til, hvordan vi kan undersøge det, vil vi prøve at følge dem.

Derefter kan vi udvide eksprimentet alt efter børnene ønsker og spørgsmål, f.eks. kan man fylde vægt på båden, man kan prøve både af forskelligt materiale osv.

Helle styrer projektets gang sammen med børnene. Sabina observerer børnenes sprog og Rikke observerer børnenes handlinger.



Afholdelse af projektet:

Vi afholdte projektet som planlagt. Da børnene kom ind i lokalet stod de to skåle på bordet, den ene med en prop i bunden og den anden med en sten. Vi snakkede lidt om tingene og snakken kom ind på vin og proptrækkere. Jeg hældte lidt vand i skålen med proppen og den begyndte at flyde. Børnene sagde med det samme: "se, den flyder". De blev spurgt, hvad de troede, der skete, hvis jeg hældte lidt vand ned til stenen og det vidste de ikke helt. Vi prøvede og børnene blev enige om, at den druknede. De kendte ikke, eller brugte i hvert fald ikke ordet synke.Børnene foreslog derefter, at jeg skulle hælde vand i helt op til kanten, for så mente de, at stenen ville begynde at flyde. Vi afprøvede det og børnene bød ind med gode kommentarer undervejs. Bagefter tog jeg seks ting (fjer, legetøjsbil, teske, skrue med møtrik, ispind og en musling) frem, som vi på forhånd havde valgt, så børnene et af gangen kunne vælge en ting, sige om de troede tingen flød eller sank og derefter afprøve det i skålene.

Efter dette snakkede vi om billedet med de tre børn. Nogle af børnene troede, at båden ville synke på dybt vand og nogle af dem var lidt usikre på hvad der ville ske. Vi snakkede om, hvordan vi kunne finde ud af det og ved fælles hjælp og snak kom vi frem til at vi kunne grave en sø i sandkassen, som skulle være dybere på midten.

Vi gik ud til sandkassen, hvor vi havde skovle, skibe, spande og en presenning klar. Vi snakkede lidt om, at hullet skulle være stort og dybt på midten. Jeg fik et af børnene til at lægge sig ned og viste dem, at hullet skulle være lige så langt som ham, og derefter gik børnene i gang med at grave. Undervejs var, der et barn nede i hullet og afprøve, hvor dybt det var, for vi var blevet enige om, at det skulle nå til de nederste knapper på hendes flyverdragt, når hun stod midtpå.

Børnene kom selv frem til, at vi ikke bare kunne hælde vand i hullet for så ville det "smelte" ned i sandet, som en af dem sagde. Vi fandt presenningen frem og fik ved fælles hjælp fyldt hullet. Vi søsatte forskellige skibe og kom gennem en længere snak frem og tilbage frem til at skibene ikke sank på det dybe sted og at de sejler lige godt om det er på dybt eller lavt vand.

Efter at have hængt tøj og støvler til tørre gik vi ind og lavede tegninger, om det vi havde lavet.


Reflektioner/evaluering:

Børnene var under hele forløbet ivrige, nysgerrig og koncentrerede. Der var en lille tendens til, at emnet interesserede drengene mest, men alle var godt med og bød ind med forslag og ideer. Jeg synes, det var en god måde, vi havde planlagt, at indlede forløbet på, dvs. at starte med en begrebsafklaring. Jeg havde regnet med, at de kendte begrebet synke, men det var ikke helt på plads. Hvis vi havde startet direkte med billedet, havde der været uklarhed over begreberne. At starte med "flyde/synkeskålene" gjorde begreberne meget konkrete for børnene - vi snakkede om det, satte ordene på og det blev visuelt på en gang. Jeg er sikker på, de husker det nu.

Da vi gik ud og gravede hullet, overraskede det mig, at børnene så hurtigt, fandt ud af at arbejde sammen om, at få gravet et stort hul, der var dybest på midten. De nød at hente vand til hullet og derefter afprøve hypotesen.

Det var interessant at opleve, at børnene dannede flere former for hverdagsviden undervejs, f.eks.: Jo, skibet sejler bedre på dybt vand (fordi det sejlede hurtigere og blev bremset ved kanten, hvor der var lavt vand), hvis man kommer mere vand i skålen, så flyder stenen og da det blev afkræftet, hvis vi fylder hele rummet med vand, så flyder den nok mm.

Vi snakkede i studiegruppen om bagefter, at vi synes, at børnene havde fået meget ud af emnet, bla. fordi vi arbejdede med en lille gruppe børn. Det vil vi prøve, at prioritere mere i hverdagen, når det kan lade sig gøre. Forløbet var enkelt og det tog ikke lang tid at planlægge, hvilket er en fordel i en travl hverdag.

Jeg mener, børnegruppen fik det ud af emnet, som vi havde til hensigt. Udover det naturfaglige aspekt kom der flere ting til, bla. sprogudvikling (flyde, synke, dybde mm), bevægelse (det var hårdt, at grave et stort hul) og det sociale aspekt i at samarbejde om at grave og fylde vand i, lytte til hinandens ideer mm. Vi havde alle sammen en rigtig god formiddag.